Næsten alle vores muskler ender i større eller mindre grad i en muskelsene. De mest kendte muskelsener er akillessenen som er fortsættelsen af lægmusklerne og knæstrækkersenen som går ned over knæskallen og er fortsættelsen af forlårsmuskulaturen. Ved større eller længerevarende belastning, kan der forekomme nogle forandringer i vores muskelsenevæv. Disse overbelastningsrelaterede forandringer kaldes tendinopatier.
Tendinopati dækker over en række overbelastningsrelaterede forandringer i vores muskelsenevæv, som kan føre til smerte, hævelse og begrænsninger i dagligdagsfunktioner. De begrænsninger der kan forekomme, er oftest betinget af smerter.
Der er meget vi ikke ved om tendinopatier, men der er nogle uundgåelige sandheder du bør vide som både kliniker og patient.
1.
Tendinopatier bedres ikke ved hvile! Smerten reduceres måske midlertidigt, men når du vender tilbage til aktivitet, opstår smerten formentlig igen, da hvile ikke gør noget for at øge tolerancen overfor belastning i din sene.
2.
Selvom der er nogle inflammatoriske biokemiske processer og celler involveret i tendinopatier, anses det ikke for at være et klassisk inflammatorisk respons. Anti-inflammatoriske smertestillende (f.eks. ibuprofen) kan hjælpe i tilfælde af meget høj smerteintensitet, men det er usikkert hvilke effekter det egentlig har på cellerne og patologien (forandringerne) i senevævet.
3.
Tendinopati kan forårsages af mange forskellige faktorer. Den mest almindelige faktor er et pludseligt skifte i bestemte aktiviteter – disse aktiviteter inkluderer:
a. Aktivitet der kræver at der lagres energi i muskelsenevævet (f.eks. gang, løb og hop)
b. Aktivitet med belastning der komprimerer muskelsenen.
Nogle er mere disponeret på grund af biomekaniske faktorer såsom mindsket muskelkapacitet eller muskeludholdenhed. Systemiske faktorer såsom alder, overgangsalder, forhøjet kolesterol og forhøjet formodet mistanke om smerte kan også spille ind. Folk der er mere disponeret på baggrund af f.eks. nogle af de ovennævnte faktorer kan udvikle muskelsene-smerter med selv en lille ændring i deres aktivitetsniveau.
4.
Træning er den mest evidensbaseret behandling for tendinopati – sener har brug for gradvis tiltagende belastning, så de kan udvikle tolerance overfor den dagligdag som det enkelte individ lever. I en stor del af muskelsene-problemer (ikke alle) har senerne i høj grad brug for denne gradvise belastning for at forbedre sig.
5.
Modificering af belastning er vigtigt når man skal mindske smerten i forbindelse med sene-problematikker. Det involverer ofte at reducere (i hvert fald kortvarigt) kraftig muskelsene-belastning som involverer energilagring og/eller kompression.
6.
Patologi (inflammation eller ændringer i muskelsenevævet) påvist på billeder og scanninger er IKKE lig med smerte – patologi er helt almindeligt hos folk uden smerter! Endda selvom du har fået fortalt, at du har alvorlig patologi eller har overrivninger af muskelsener betyder det IKKE nødvendigvis at du opnår et bedre og/eller dårligere resultat. (Læs evt.: 10 ting du bør vide om smerte) Udover det, viser forskning, at selv med den bedste behandling (gradvis træning, injektioner el.lign.) vil patologien ikke nødvendigvis ændre sig. Derfor bør alle behandlingsmetoder forsøge at opnå bedring af smerte og funktion og ikke nødvendigvis en påviselig ændring i vævet ved scanning. Vævsheling kan dog stadig spille en rolle og skal ikke udelukkes fuldstændig.
7.
Tendinopatier forbedres sjældent på den lange bane med passive behandlingsformer såsom massage, ultralydsbehandling, injektioner, shockwave osv. Træning er ofte den vigtigste ingrediens, hvor passive behandlingsformer i nogle tilfælde kan være understøttende til træningen. Gentagne injektioner bør undgås, da forskningen viser, at det er associeret med et dårligere resultat.
8.
Træningen skal tilrettelægges individuelt. Den skal tilrettelægges ud fra patientens funktionsniveau og smerteintensitet. Der bør indgå gradvis stigende belastning for at opnå bedre funktion imens smerteintensitet selvfølgelig skal monitoreres, respekteres og handles ud fra.
9.
Tendinopatier kan reagerer langsomt på træning. Du bør væbne dig med tålmodighed, sikre dig at træningsbelastningen øges rigtigt og gradvist og prøve at undgå ”genveje” såsom injektioner og operationer. Der er ofte ingen ”genveje”.
Dette indlæg indeholder generelle principper og der kan selvfølgelig forekomme tilfælde hvor understøttende behandlingsformer, injektioner eller operation kan være både passende og nødvendige.
Det er vigtigt at huske, at der altid er noget at gøre.
Her kan du se nogle videoer med ideer til hvordan du kan belaste henholdsvis din akillessene og din knæstrækkersene (patellasene). Disse to sener er ofte steder hvor der kan forekomme overbelastningsrelaterede smerter og gener.
Video 1
Video 2
Dette indlæg er oprindeligt skrevet af Dr. Peter Malliaras. Jeg har efter aftale med Physio Network (www.physio-network.com) oversat indlægget til dansk.
Kilder:
Abate M, Gravare-Silbernagel K, Siljeholm C, et al.: Pathogenesis of tendinopathies: inflammation or degeneration? Arthritis Research and Therapy. 2009, 11:235.
Cook J, Purdam C: Is compressive load a factor in the development of tendinopathy? British Journal of Sports Medicine. 2012, 46:163-168.
Littlewood C, Malliaras P, Bateman M, et al.: The central nervous system–An additional consideration in ‘rotator cuff tendinopathy’ and a potential basis for understanding response to loaded therapeutic exercise. Manual therapy. 2013.
Malliaras P, Barton CJ, Reeves ND, Langberg H: Achilles and Patellar Tendinopathy Loading Programmes. Sports Medicine. 2013:1-20.
Comments