top of page

Klienthistorier

Hvad siger vores klienter om os?

Josephine
Screenshot 2019-04-04 at 14.22.33.png

Josephine Lydolph -  Fod og læg smerter under løb

Jeg bookede en tid hos Jeppe, efter at jeg var begyndt at opleve gener og ubehag omkring ankelleddet/læggen, når jeg løb. 

Efter bare første behandling hos Jeppe kunne jeg mærke en klar forskel. Jeg ved ikke hvad han har gjort, men det har i den grad hjulpet. Jeg fik nogle øvelser med hjem og kom tilbage en uge efter og nu er der absolut ingen gener mere. Jeppe gjorde mig fit for fight på rekordtid. 

Jeg er så glad for at jeg kontaktede Better Treatment. Det har været et kort, men fantastisk forløb. De er sindssygt dygtige og ikke mindst søde og imødekommende. Jeg vil helt bestemt gå til Better Treatment, hvis jeg oplever nogen skavanker igen. 

Angela

Angela Tran -  Knæsmerter

Jeg havde i flere år haft on-and-of problemer og smerter med mit ene knæ, hvilket gav mig udfordringer ved sportsudøvelse samt i hverdagen.

Da hverken lægebesøg eller egen heling var til nogen hjælp, valgte jeg i sidste ende at søge hjælp hos Better Treatment.

 

Allerede efter én konsultation formod Jeppe at finde problemet og løse det, hvormed vi efterfølgende gennemgik et træningsprogram med fokus på at udfordre knæet på en anderledes måde og tips til, hvordan jeg langsomt kan bygge styrken op og undgå flere gener. Jeppe har virkelig formået at hjælpe mig og jeg har ikke længere haft nogle smerter eller store gener i knæet.

Billede1.png
Marie Bondo

Marie Bondo Schultz -  Knæoperation

Efter en knæoperation var jeg så heldig at få Jeppe som fysioterapeut. Jeg havde fået afvide af kirurgen, at jeg ikke måtte lave noget i et helt år. Det var selvfølgelig frustrerende, da jeg godt kan lide at bruge min krop. Det resulterede også i, at da jeg så begyndte så småt at lave noget efter 1 år, gjorde rigtig mange ting ondt og jeg stolede ikke helt på knæet.

 

Jeppe har en kæmpe viden om fysioterapi og planlagde træningen så den passede perfekt til mig og både mit knæ og min tro på at det nok skal bære mig fungerer fuldstændigt i dag. Ud over effektfuld, var træning også hyggelig og sjov og Jeppe presser og roser én på de helt rigtige tidspunkter, så man får det maksimale ud af sin genoptræning.

 

Jeppe og Better Treatment - Fysioterapi & Smerteklinik får mine varmeste anbefalinger.

Mathias
m c.jpg

Mathias Marcussen -  Knæ - Korsbåndsoperation

”Simon fik mig til at stole på mit knæ igen”

 

Jeg kom til Simon efter, jeg i et par måneder havde kæmpet med motivationen for at genoptræne mit knæ efter en korsbåndsskade i en håndboldkamp.

Simon har nu hjulpet mig tilbage på håndboldbanen og jeg kan ikke takke ham nok. Simon er ikke bare super kompetent og dygtig, men man kan også mærke, hvordan han brænder for at hjælpe én. Han pressede mig længere, end jeg selv havde kunne. Jeg blev ikke bare stærkere i knæet og benene generelt, men han flyttede også den mentale blokade, der ligger i kroppen på én efter en korsbåndsskade. Han fik mig til at stole på mit knæ og min krop igen.

Jeg vil anbefale Simon til alle og hvis jeg en dag skulle få en skade igen, så ved jeg, hvor jeg skal henvende mig.

Steffen Breinholdt -  Whiplash & Knæsmerter

Steffan

"Det var fedt selv at være med og aktivt deltage i undersøgelsen – og det var fedt at opleve hvordan det er muligt at tænde og slukke for musklerne”

For 5 år siden var jeg en del af et færdselsuheld, som resulterede i en piskesmældsskade. Mine symptomer herefter var kraftige konstante hovedpiner, svimmelhed samt nakke og skulderspændinger. I de efterfølgende år forsøger jeg nærmest alle typer af behandling. Jeg har været til kiropraktor, zoneterapi, fysioterapi og hvad der ellers findes af muligheder. Dog uden at finde en løsning, som kunne hjælpe mig helt af med mine symptomer. Efter 4 behandlinger hos Marc er jeg så godt som symptomfri.


Yderligere har jeg lidt af kraftige knæsmerter, som startede for 3 år siden efter en infektionstilstand i kroppen. Denne infektion resulterede i knæsmerter ved meget lidt aktivitet, hvilket har holdt mig fra at dyrke motion i form af løbeture og badminton, som jeg tidligere har dyrket på højt niveau.
 

0.jpg

I 3 år har jeg ikke været i stand til at dyrke min sport på grund af smerter.
Efter yderligere 4 behandlinger, hvor fokus har været på min skade i knæet, er jeg nu meldt ind i en badmintonklub, som ønsker at jeg deltager på deres konkurrencehold. Jeg har netop spillet min første turnering, hvilket er surrealistisk, eftersom jeg troede den del var slut.

Jeg var meget mistroisk efter første behandling, og vidste ikke helt, hvad jeg skulle lægge i det. Jeg var vant til at blive knækket og masseret. Men allerede efter første behandling var der en stor bedring, som viste sig at fortsætte fra gang til gang. Helt fantastisk!

Jeg kan kun anbefale Marc og hans måde at behandle på. Han er god til at forklare, hvad der sker med kroppen og hvorfor behandlingen virker. Det gjorde, at jeg følte mig tryg og velinformeret igennem hele forløbet.

Tobias Olsen

Tobias Olsen -  Knæ - Korsbåndsoperation

Tobias hjemmeside.jpg

"Simon viste høj faglighed og kreativitet i forhold til varierende øvelser"

Jeg kom til Simon få dage efter min operation og fik kyndig vejledning fra dag ét og kom hurtigt af med mine smerter i knæet . Simon Svanemose sørgede for at opretholde motivationen og var en super sparringspartner i det genoptræningsforløb, jeg havde efter en knæoperation med rekonstruktion af korsbånd.

Simon viste høj faglighed og kreativitet i forhold til varierende øvelser, hvilket var årsag til, at jeg kunne holde motivationen oppe med 3 gange ben træning om ugen. Gennem 10 månedernes genoptræning hjalp han til at holde motivationen oppe i forhold til mit mål og vejledte mig tilbage på fodboldbanen på bedste vis.

 

Mathias 2

Mathias Frederic Schmidt Willumsen -  Lænd

"Marc er super kompetent og formår at instruere og forklare øvelserne og fysiologien på et meget patientvenligt sprog”

Tilbage i juni 2018 fik jeg et smæld i min ryg. Det betød, at jeg havde mange smerter fra lænden og havde i særdeleshed svært ved at sidde ned. Det gav mig store udfordringer i min dagligdag og især i mit job, hvor jeg sidder meget ned. Jeg forsøgte kort tid efter at opsøge en kiropraktor, men efter 4-5 behandlinger uden bedring besluttede jeg mig for at opsøge en fysioterapeut. Jeg opsøgte en fysioterapeut med speciale i rygproblemer og gik til 5 konsultationer hos ham. Jeg følte desværre ikke, at jeg havde den store fremgang og at min terapeut forstod mig og besluttede derfor at finde en ny.

Her mødte jeg Marc, som viste sig at være enormt passioneret om hans arbejde. Marc er super kompetent og formår at instruere og forklare øvelserne og fysiologien på et meget patientvenligt sprog. Det gjorde, at jeg følte mig enorm tryg og, at jeg forstod mine øvelser og de muskler, jeg skulle aktivere. Hertil følte jeg, at Marc havde en større ”værktøjskasse” at arbejde med og det gjorde, at vi sammen kunne finde de helt rigtige øvelser og behandling til mig. Marc har virkelig formået at hjælpe mig og det er jeg meget taknemlig for.
 

50314445_203117140552445_748421165124000
image1.JPG

Mathias Larsen - Lænd

Jeg havde gået nogle uger med ondt i lænden, hvor jeg til sidst valgte at tage til Better Treatment for at få hjælp til det. Jeg kom ind til Jeppe til en konsultation og han vidste lynhurtigt hvad der var galt og hvor. Han gav mig nogle tips til træningen og nogle øvelser som kunne hjælpe på det der var galt. På kort tid vendte smerten 180 og der er ingen problemer længere. Det var super fedt at opleve hvor meget forskel en enkelt konsultation kunne gøre.

bottom of page