Behandling af knæsmerter

Langt de fleste vil opleve smerter i et eller begge knæ i løbet af livet. Knæleddet rammes hyppigt af skader, især i forbindelse med sport. En knæskade kan være alt fra et “forstuvet” knæ til en fibersprængning i muskulaturen eller ledbånds- og korsbåndsskader. 

knæsmerter

Artrose (slidgigt)

Artrose i knæet er en diagnose som stilles hyppigt. Der ses radiologiske forandringer hos ⅓ af alle over 75 år. Dog er der ingen sammenhæng mellem artrose og smerter. Man kan sagtens have artrose påvist på scanningsbilleder uden at opleve symptomer, da mange andre faktorer spiller ind. Hvis man oplever ubehag og gener i forbindelse med artrose i knæet, er det påvist, at træning, bevægelse og patientuddannelse er den bedste opskrift på bedring af dine symptomer.
SDU har udviklet et koncept, der kaldes GLA:D.

GLA:D står for Godt Liv med Artrose i Danmark. Det er et koncept, som påviser god effekt med reducering af smerter i forbindelse med artrose i knæet og øget funktionsniveau efter endt forløb. Det er et forløb, der indeholder undersøgelse med test, træning, uddannelse og retest.

Læs her om vores fysioterapeut Jeppe, som er specieluddannet indenfor behandling af slidgigt.

Menisk ​​traume

Vi har to menisker i hvert knæ. Den ydre og indre menisk. De er stødabsorberende puder, der skal sikre mindre belastning på de andre strukturer i knæet ved høje belastninger. Ved knætraumer kan der forekomme læsioner af menisken. I tilfældet af en menisklæsion beskrives der ofte tendens til at knæet låser og at bestemte vinkler i knæet skaber smerte. Afhængig af graden af menisklæsion og hvordan det udarter sig, kan operation være nødvendig. Genoptræning efter en meniskskade er yderst vigtig, om det har krævet operation eller ej.

Tre gode råd

Belast knæet indenfor smertegrænsen

1

2

En gåtur eller cykeltur

3

Påføring af is

 
 

Løberknæ​​

Et løberknæ giver typisk ubehag på ydersiden af knæet ved vedvarende belastning af f.eks. løb eller cykling, og er typisk en overbelastningsskade. I starten kan ubehagen fra et løberknæ være meget diffuse og udefinerbare, men over tid kan det udvikle sig til en skarpe og præcis smerte. Det kan forekomme på grund af en inflammatorisk tilstand omkring senetilhæftningen af Tractus Iliotibialis, der typisk er forskyldt af en muskulær ubalance. Behandlingen består typisk af midlertidig aflastning og specifik genoptræning af den rette muskulatur. 

Springerknæ

Springerknæ er en tilstand, hvor senen, der går ned over knæskallen bliver overbelastet. Det opstår ofte i sportsgrene med mange hop eller spring og kaldes derfor springerknæ (Jumper's knee). Meget belastning overføres og absorberes via knæsenen både i afsæt og landing. En teori er, at der ved overbelastning af senen sker små overrivninger i fibrene i senevævet. Det prøver kroppen at reparere, hvorfor den skaber inflammation som en del af helingsprocessen. Det kan gøre vævet mere sensitivt og dermed være medårsag til smerter. Det væv, der på ny dannes er blandt andet arvæv, hvilket er mindre elastisk og derfor dårligere til at overføre kraft via senen. Man kan både have tilstanden, hvor der vil opstå irritation og smerter henover knæskallen ned mod skinnebenet, men kan også have det uden ubehag. Årsagen til tilstanden er endnu uvist, men opstår, fordi belastningen af vævet overstiger tolerancen. Kortvarig aflastning kan være hensigtsmæssig, men ellers er specifik træning vejen frem.

 

Uspecifikke knæsmerter​​

Patella er knæskallen, femur er lårbensknoglen og tilsammen udgør de patellofemoralledet. Patellofemorale smerter kaldes også “forreste knæsmerter”. De er ofte lokaliseret forrest på knæet eller under knæskallen. Tilstanden har før haft andre navne som indikerede skade eller forandringer på brusklagene i leddet. Det er dog modbevist igennem adskillige undersøgelser, at degenerative forandringer ikke er lig smerter og ligeså omvendt. Derfor er navnet nu ændret. Det er den hyppigste idrætsmedicinske lidelse og rammer mange unge idrætsudøvere. Træning, vejledning og uddannelse har påvist god effekt på patellofemorale smerter.

Ledbåndsskade

Rundt om knæet har vi især to ledbånd, som ofte bliver udsat for høj belastning. Det er sideligamenterne, som ligger på henholdsvis inderside (MCL) og yderside (LCL) af knæet. De skal forhindre knæet i at komme i uhensigtsmæssige valgus- og varusstillinger. Skader opstår ofte i forbindelse med kontaktsport, hvor der kan opstå vrid i knæet. Genoptræning efter skade på disse ledbånd er vigtigt, da muskulaturen skal være med til at gøre op for den manglende stabilitet omkring knæleddet.

 
 
 
 

Døjer du med smerter i knæet?

Better Treatment

Fysioterapi | Smerteklinik | Kiropraktik

Roskildevej 333, 2610 Rødovre

61 33 34 72