Vi har alle oplevede smerter i løbet af vores liv og kommer alle til at opleve det igen. Nogle varer længere tid og andre er overstået i løbet af sekunder. Hvad er smerter og hvorfor oplever vi dem? Dette indlæg giver et bud på en moderne forståelse af smerter. Der opstilles 10 punkter som vil søge at give dig en bedre forståelse for, hvad smerte er og hvad der sker i forbindelse med oplevelsen af smerter. Studier viser at man kan blive bedre til at håndtere sine smerter, hvis man forstår dem.
1. Smerter er altid skabt af din hjerne
Når vi oplever smerte, er oplevelsen produceret af hjernen. Hjernen modtager en masse information
fra vores nervesystem, som den fortolker på. Ud fra informationerne fra din krop og fra dine omgivelser, tager hjernen det valg den finder mest hensigtsmæssig og logisk i situationen. Vi og vores hjerner er alle forskellige og derfor kan to personers oplevelse af smerter være vidt forskellige. Når en kropsdel bliver beskadiget, bliver nerveender i det givne område aktiveret og sender en masse information til hjernen. Denne information kan beskrives som faresignaler. Afhængig af en masse ting, som f.eks. omgivelser, erfaring og overbevisning kan faresignalerne resulterer i at hjernen producerer smerter. Hjernen vil altid gerne beskytte dig og tager derfor oftest det valg der får dig til at beskytte din kropsdel mest muligt. Mange forskellige dele og centre i din hjerne vil medvirke i fortolkningen af faresignalerne. Heriblandt dele der indeholder tidligere erfaringer, følelser og beslutningstagen. Derfor kan smerteoplevelser være meget forskellige fra person til person, da alle disse faktorer sjældent er ens hos folk. Det betyder også, at man ikke kan måle skadens omfang direkte ud fra intensiteten i smerte, da forskellige mennesker vil reagere med forskellige smerteoplevelser ud fra samme skade. Den smerteoplevelse hjernen producerer kan beskrives som en beskyttelsesmekanisme.
2. Smerter er en beskyttelses-mekanisme der skal sikre din overlevelse
At opleve smerte er essentielt for menneskers overlevelse. Hvis ikke vi kunne opleve smerte ville vores race formentlig være uddød for længe siden. Der findes en genmutation som resulterer i en sygdom kaldet CIPA, som hæmmer muligheden for at mærke smerte. Mennesker født med denne sygdom overlever sjældent ret længe, og dem der gør, skal hele tiden tjekke sig selv for fatale skader.
Hvis hjernen tror (om end det så er rigtigt) at en kropsdel er beskadiget eller i fare for at blive det, vil den helt sikkert fortælle dig det for at få dig til at reagere på situationen. Hjernen og nervesystemet tager deres job som ”beskyttere” meget seriøst, da det jo i bund og grund handler om overlevelse. Som tidligere nævnt vil din hjerne basere produceringen af smerte på bla. tidligere erfaringer. Du får nu en lille historie om, hvordan disse tidligere erfaringer kan have en stor indvirkning på graden af smerteoplevelse: - En mand lever i et junglelignende område med træer og buske. Han er vant til at gå ture i området og får ofte lidt rifter og små sår på benene når han går ture. Han opdager og ænser ikke rigtigt disse rifter og sår, fordi selvom hjernen får informationen fra nervesystemet om ”skaden”, er den ikke vigtig for overlevelse. En dag mens han er ude at gå tur bliver han bidt af en giftslange. Han oplever selvfølgelig stor smerte og frygter for hans liv. Han kommer på hospitalet, får behandling og overlever heldigvis. Første gang han er ude at gå i samme område igen oplever han og mærker hver lille rift han får. Det gør faktisk ondt, hver gang han pådrager sig en rift nu. Hans hjerne vælger nemlig nu at fortælle ham hver gang han pådrager sig disse mindre ”skader”, da den har gjort sig en ny erfaring, der kan hjælpe med hans overlevelse. ”Skaderne” er hverken større eller mindre, men på baggrund af den nye erfaring, vælger hjernen at være ekstra opmærksom. Over tid vil hjernen formentlig producerer mindre eller ingen smerte i forbindelse med de små rifter, da erfaringen igen bliver, at ”skaderne” ikke truer mandens overlevelse.
3. Skade er ikke lig smerte og smerte er ikke lig skade
Man kan sagtens have smerte uden at have pådraget sig skade og man kan sagtens have en skade uden at opleve smerter. Det gamle syn på smerter var, at der var en skade i den ene ende, som hjernen så mærkede i den anden ende. Dog er dette indenfor smertevidenskaben blevet forkastet. Mange studier viser, at f.eks. smerter i lænden sagtens kan forekomme mens scanningerne viser, at der ingen strukturel skade eller ændring er. Andre studier påviser også større skader som f.eks. diskusprolaps i ryggen eller overrevne muskelsener i skulderen hos personer uden smerter eller andre symptomer. Som sagt er vores hjerne og nervesystem hele tiden opmærksom på trusler og ting der potentielt kan være skadeligt. Overlevelse er dog altid den højeste prioritet. Det betyder også, at større og til tider dødelige skader kan frasorteres på baggrund af overlevelse. Man har f.eks. hørt at soldater kan blive ramt af skud i kamp, uden de mærker det. Dette er en kæmpe skade, som hjernen vælger at undlade at producere smerte i forbindelse med, til fordel for, at få soldaten væk fra den livstruende situation. På den anden side findes også en sygdom kaldet Allodyni, hvor selv små stimuli, som meget let berøring til tider kan skabe store smerter. Her er hjernen meget følsom for de signaler der sendes fra det givne område og producerer (fejlagtigt) store smerteoplevelser på baggrund af meget små eller ingen trussel.
Disse beskrivelser er selvfølgelig ekstreme, men der sker ofte noget lignende hos alle mennesker i en meget mindre skala. F.eks. har man også tit hørt om fodboldspillere der har pådraget sig en skade på banen, men først mærker den efter kampen. Her handler det ikke engang om overlevelse, men mange andre faktorer spiller altså ind. Din hjerne og dit nervesystem er følsomme overfor potentielle trusler og sørger oftest for at fortælle dig det, selvom truslen måske ikke nødvendigvis er særlig stor.
4. Din hjerne kan tro, at din krop er i fare selvom den ikke er det
Kender du fantomsmerter? Dette fænomen beskrives om smerter der opstår i en kropsdel der ikke er der. Altså kan folk der f.eks. har fået amputeret et underben til tider opleve store smerter i underben eller fod, selvom de ikke eksisterer. Nerveenderne i underben og fod kan altså ikke sende faresignaler til hjernen da de ikke eksisterer mere, men alligevel kan hjernen tro, at disse kropsdele er i fare og producere smerte. Teorien går på, at det bla. kan ske på baggrund af aktivitet i de dele af hjernen der krydser eller ligger tæt på den del af hjernen hvor denne kropsdel var (formentlig stadig er) repræsenteret. I nogle tilfælde kan man mindske eller fjerne smerten, ved at sætte et spejl op foran det underben (i dette eksempel) man stadig har, så hjernen tror at det amputerede underben stadig eksisterer og har det godt. Dette er et godt eksempel på, at smerteoplevelser produceres i og af hjernen og ikke af den givne kropsdel. Der er igen mange andre mindre ekstreme eksempler på dette. Hvem har ikke prøvet at gå op ad nogle trapper og mærke et lille jag i sit knæ på tredje trin, hvorefter det ikke forekommer på fjerde eller femte trin. Her er der formentlig ikke nogen vævsskade som mirakuløst heler fra det ene trin til det næste, men hjernen har her (over)reageret på den givne situation ved at skabe smerte.
5. Smerter kan skabe flere smerter
Hvorfor kan smerte være vedvarende eller tilbagevendende? Det skyldes, at jo længere tid smerten står på, desto lettere opstår den igen. Vores nervesystem består af en masse nervebaner, som kan beskrives som ”grusveje”. Jo mere disse grusveje bliver brugt, jo tydeligere bliver bilsporene. I vores rygsøjle, som transporterer signalerne fra nervesystemet til hjernen, kan der forekomme forskellige fysiologiske ændringer. Kort fortalt er der i vores rygsøjle nogle ”porte” med nogle ”vagter”, der tjekker, hvem der kommer forbi. Disse ”vagter” kan bremse og hæmme signaler fra nervesystemet (de omkringliggende grusveje). Når disse vagter gentagne gange, møder det samme signal, der kommer op ad grusvejen, behøver de til sidst ikke at stoppe bilen for at tjekke, hvem der kører med. De ”vænner” sig til signalerne. Når signalerne er nået igennem porten i rygsøjlen og kører videre op til hjernen, vil hjernen også have nemmere og nemmere ved at genkende disse signaler. Signalerne bliver fortolket i flere forskellige dele af hjernen, hvorefter hjernen vælger om der skal produceres smerte eller ej. Der skal altså mindre og mindre stimuli til, før hjernen fortolker signalerne som farlige og derfor producerer smerte. Stimuli kan være alt fra tryk, stræk af noget væv, sammentrækning af noget væv, kulde, varme osv.
6. Andre faktorer end fysisk skade og stimuli kan medvirke til smerter
Som tidligere beskrevet vil din hjerne fortolke signaler fra kroppen på baggrund af mange andre ikkefysiske faktorer. Omgivelser, miljø, sociale sammenhænge og kontekst kan have stor betydning for hvordan din hjerne fortolker signalerne fra din krop. Et populært eksempel på hvordan sammenhænge i hjernen kan skabes er Pavlov’s eksperiment med hunde. Hver gang han skulle fodre dem, ringede han med en klokke. Hos hundene blev lyden af klokken over tid forbundet med mad. Derfor begyndte flere fysiologiske mekanismer at sætte i gang, når hundene hørte klokken. Bla. begyndte deres savlproduktion at øges, hver gang Pavlov ringede med klokken, fordi de forbandt lyden med mad. Dette kan også ske med smerter. Lad os sige du sidder på kontor eller indgår i fysisk aktivitet, såsom løft og oplever rygsmerter i forbindelse med dit arbejde. Hvis det står på i lang tid, kan din hjerne nå til et punkt hvor den forbinder dit arbejde med dine rygsmerter. Det kan til sidst munde ud i, at du oplever smerter bare ved at møde op på arbejde, eller endda blot tænker på det. Her er der ikke nødvendigvis fysisk skade involveret. Relationen mellem rygsmerter og dit arbejde, kan simpelthen blive så stor, at det er nok til at trigge dine smerter. Formentlig er dette en af årsagerne til, at jobutilfredshed kan være en stærk indikator for rygsmerter. Andre ikke-fysiske faktorer som følelsesmæssig og psykiske tilstande har i studier også vist, at reducere tolerancen overfor smerte. Her kan nævnes vrede, angst, depression og stress. Smerte kan altså også udløses af både følelsesmæssige årsager og sociale kontekster. Heri ligges det, at behandlingen og håndteringen af dine smerter også bør indeholde overvejelser om psyko-sociale faktorer.
7. Hjernens og nervesystemets følsomhed kan ændre sig
Sensitivitet (følsomhed) har som begreb vundet meget frem i smerteforskningen, hvor det forstås som følsomhed overfor stimuli og input eller kroppens alarmberedskab. Soldaten der bliver skudt i kamp uden at mærket det, er et eksempel på hvordan der kan skrues ned for følsomheden. Her mindskes sensitiviteten i hjerne og nervesystem, fordi hjernens prioritet bliver at komme væk fra den livstruende situation. En skade på din krop kan øge sensitiviteten. Det betyder, at du nemmere og hurtigere vil kunne mærke smerte efterfølgende. Dette forekommer ofte fordi hjernen gerne vil beskytte kroppen overfor yderligere skade i dette område. Der er mange komplicerede mekanismer der sætter ind når sensitiviteten justeres. Vigtigst af alt er, at du forstår hvordan din hjerne og dit nervesystem kan skrue op og ned for følsomheden afhængig af situationen.
8. Inflammation – roden til alt ondt! Eller er det?
Inflammation får tit skylden for at være årsagen til smerter hos folk. Det kan ses på scanninger og man forbinder det traditionelt med smerte. Men er der altid en sammenhæng? Inflammation er en naturlig biokemisk proces, der bla. forekommer i forbindelse med helingsprocessen. Det vil sige, at hvis du pådrager dig en skade som en fibersprængning eller vrikker om på anklen, vil inflammation opstå som en del af helingen. Dog kan inflammation også forekomme i andre tilfælde og være en del af sygdomme, hvor processen er mindre hensigtsmæssig for kroppen. Scanningsstudier viser, at inflammation forekommer hos rigtig mange mennesker som ikke oplever smerter. Hvis der skulle sættes lighedstegn mellem inflammation og smerter, burde alle med inflammation opleve smerter. Da dette ikke er tilfældet, bør vores frygt og bekymring for inflammation ikke altid at være så stor som den er. Inflammationsprocessen vil formentlig medføre en øget sensitivitet i området, hvor inflammationen er til stede. Det betyder også, at inflammation kan medvirke til smerteoplevelser. Det skal ikke negligeres, at inflammation i forbindelse med visse tilstande kan have en stor rolle i oplevelsen af smerter. Herunder kan bla. nævnes sygdommen leddegigt og tilstanden ”frossen skulder”. Hos mindre ekstreme tilfælde behøves inflammation ikke nødvendigvis at være den endegyldige grund til smerter. I forbindelse med inflammation i muskelsener ser man f.eks. nogle gange, at scanningsbillederne ikke ændrer sig, men at smerteoplevelsen gør.
9. Smerte er ikke altid farligt
Det er din hjerne der gør dig opmærksom på en potentiel trussel. Du bør udforske om du kan ændre din smerteoplevelse, uanset om du oplever akutte eller længerevarende (kroniske) smerter. Studier viser blandt andet. at en øget indsigt i smerte kan hjælpe dig med at håndtere den. En øget tillid til, at din krop er stærk og kan modstå rigtig mange belastninger er en god start. Dit væv er opbygget og designet til at tilpasse sig den belastning, det udsættes for. Hvis du belaster dit væv, vil det blive bedre til at modstå belastning. Blandt andet derfor kan træning og bevægelse kan i mange tilfælde medvirke til, at opleve mindre smerter. Dit væv bliver bedre til at modtage belastning og din hjerne kan blive mindre følsom overfor belastning. Det forekommer i nogle tilfælde, at man kan træne og bevæge sig uden smerter, men opleve smerter senere på dagen eller dagen efter. Dette er heller ikke nødvendigvis farligt. Hvis reaktionen på den givne aktivitet er, at du ikke kan bevæge dig i tre dage, kan det være en ide at skrue ned for intensiteten. Men det betyder ikke nødvendigvis du har gjort noget forkert. I disse tilfælde vil din hjerne formentlig ”forsinket” (over)reagerer på den belastning du har udfordret din krop med.
Smerter er ikke farlige og du bør ikke være bange for at opleve dem.
10. Tre gode råd til dig der oplever smerter
1. Har du ondt, så øg din indsigt i, hvad der medvirker til dine smerter. Her kan det være en ide at opsøge en sundhedsprofessionel til at hjælpe til en bedre forståelse.
2. Arbejd med kontrolleret bevægelser af den kropsdel du oplever smerter i. Hvis du arbejder uden vægt eller andet udefrakommende belastning kan du være meget sikker på, ikke at gøre noget værre. Lad her din krop og hjerne styre hvor langt du går i bevægelserne og hold dig indenfor det du synes kan lade sig gøre. Prøv stille og roligt at øge din bevægelse, belastning eller andet uden du oplever flere smerter.
3. Lad være med at frygt oplevelsen af smerter. Mange tror de pådrager sig nye skader eller lignende hver gang de oplever smerter. Dette er langt fra altid tilfældet. Hvis du føler dig tryg i at udforske dine smerter, vil din hjerne formentlig skrue ned for sensitiviteten i dit nervesystem. Forståelse, tryghed og indsigt i kombination med træning og bevægelse kan få dig langt mod en smertefri hverdag.
Dette indlæg er skrevet af fysioterapeut Jeppe Rudfeld med stor inspiration fra nedenstående kilder:
1. Jacob Beerman – maxer.dk (https://maxer.dk/artikler/7-ting-om-smertevidenskab)
2. Simon Kirkegaard – smertevidenskab.dk (https://maxer.dk/artikler/hvad-er-smerter)
3. Todd Hargrove – bettermovement.org (https://www.bettermovement.org/blog/2010/seven-things-youshould-know-about-pain-science)
4. Therapeutic Neuroscience Education – Teaching Patients about Pain: a Guide for Clinicians. 5. Adriaan Louw, Emilio Puentedura.
5. National klinisk retningslinje: Udredning og patienter med generaliserede patienter
6. National klinisk retningslinje: Behandling af nyopståede lænderygsmerter
Comments